Hvad gør bierne om vinteren?

Et af de spørgsmål, jeg oftest får, er, om bierne dør om vinteren, eller om de sover som en pindsvin. Svaret er nej til begge dele. En sund bifamilie lever videre hele vinteren — vågen, aktiv og tæt sammen. Den bruger sommerens forråd og sin egen kropsvarme til at trodse frosten, indtil foråret kommer igen.

Vinterklyngen — biernes fælles varmedyne

Når temperaturen falder til omkring 10 °C, trækker bierne sammen i en tæt kugle, en vinterklynge, med dronningen i midten. Her holder de varmen ved at spænde og ryste de kraftige flyvemuskler i brystet uden at flyve. Det udvikler varme — næsten som når vi ryster af kulde.

Klyngen er bygget op i lag: et tæt, isolerende skjold af bier yderst, og en løsere, varmere kerne indeni. Selv i hård frost holder kernen omkring 20-25 °C, og endnu varmere, hvis dronningen begynder at lægge æg sidst på vinteren. Bierne bytter løbende plads, så ingen i den kolde yderkant bliver siddende for længe. På den måde passer de på hinanden.

Alt handler om dronningen

Midt i klyngen sidder familiens vigtigste bi: dronningen. Hun er den eneste, der lægger æg, og dermed hele familiens fremtid — mister bierne hende, går familien til grunde. Derfor er det først og fremmest hende, klyngen beskytter. Hun holdes lunt i den varme kerne, mens arbejderbierne skiftes til at tage den kolde tørn yderst. Man kan roligt sige, at hele vinterens projekt har ét formål: at bringe dronningen levende og rask gennem til foråret, så hun kan lægge grunden til en ny generation.

Hvor mange bier overvintrer?

En bifamilie er langt mindre om vinteren end på sommerens højdepunkt. Hvor en stærk familie midt på sommeren kan tælle 50.000–60.000 bier, går den typisk i vinter med omkring 10.000–20.000 — alt efter familiens styrke. Hannerne, dronerne, bliver jaget ud allerede om efteråret; de kan ikke bidrage til vinteren og ville blot tære på forrådet. Tilbage er dronningen og en stor flok arbejderbier — alle sammen hunner — som er præcis mange nok til at danne en klynge, der kan holde varmen. En for lille familie har svært ved at producere varme nok, og det er en af grundene til, at jeg sørger for, at mine familier går stærke i vinter.

De lever af sommerens honning

Brændstoffet til al den muskelvarme er honning. En familie kan æde mange kilo i løbet af vinteren, og derfor sørger jeg altid for, at bierne har rigeligt forråd, inden kulden sætter ind. Jo koldere og længere vinteren er, jo mere bruger de. Løber forrådet tør, er det den hyppigste årsag til, at en familie ikke klarer vinteren — og netop derfor er foderkontrol om efteråret så vigtig.

Vinterbier er bygget til opgaven

De bier, der går vinteren i møde, er ikke de samme som sommerens flittige arbejdere. En sommerbi lever kun nogle få uger, men vinterbierne lever i flere måneder. De har et større fedtlegeme og er skabt til at holde til den lange, stillesiddende vinter og til at give familien en god start, når dronningen for alvor begynder at lægge æg igen i det tidlige forår.

Hvad gør biavleren?

Om vinteren skal man helst lade familierne være mest muligt i fred — at åbne stadet og lukke kulden ind gør mere skade end gavn. Men der er stadig et par vigtige opgaver:

• Sikre foder. Den vigtigste forberedelse sker om efteråret, hvor jeg sørger for, at hver familie har nok at leve af vinteren igennem.
• Holde stadet tørt og luftigt. Fugt er en større fjende end kulde. God ventilation forhindrer, at der dannes kondens inde i kassen.
• Bekæmpe varroamider. Den nænsomme behandling mod varroa hen over efterår og vinter er afgørende for, at familien starter sundt på det nye år.
• Holde mus ude og lytte. En spærre ved flyvehullet holder mus ude, og en stille lytten til den svage summen fortæller mig, at familien lever.

På milde vinterdage kan man være heldig at se bierne komme kort ud på en såkaldt rensningsflyvning for at komme af med affaldsstoffer — de holder nemlig stadet pinligt rent hele vinteren. Ellers handler det mest om tålmodighed: at vente på, at de første mælkebøtter og pil melder forårets komme.

De klarer vinteren sammen

Bier går ikke i hi. De samler sig i en varm vinterklynge omkring dronningen — familiens vigtigste bi — ryster sig til varme og lever af sommerens honning, til foråret kommer. En vinterfamilie på typisk 10.000–20.000 specielt byggede vinterbier er skabt til at holde månederne ud. Biavlerens opgave er at sikre foder, holde stadet tørt, bekæmpe varroa — og ellers lade familien passe sig selv i ro.