Når sommeren går på hæld, og naturen langsomt skifter farve, begynder en vigtig periode i biavlen: indvintringen. Det er her, jeg som biavler sørger for, at bifamilierne får de bedste betingelser for at komme sikkert igennem vinteren og være stærke til foråret.
Hvad er indvintring?
Indvintring handler i bund og grund om at forberede bierne til vinteren. Jeg begynder typisk arbejdet i august, når jeg har høstet den sidste honning. På dette tidspunkt sikrer jeg, at bifamilierne har tilstrækkelige foderreserver, en sund dronning og en god placering af bistadet, så de kan klare de kolde måneder, hvor de ikke selv kan hente nektar.
Foder til bierne
Efter honninghøsten sørger jeg for at give bifamilierne inverteret sukker, så de kan opbygge tilstrækkelige vinterforråd. Mængden afhænger af stadets størrelse, men typisk skal en familie bruge 15–20 kilo foder til at komme godt igennem vinteren.
Varroa-bekæmpelse
Varroamiden (Varroa destructor) er en lille parasit, der suger blod fra både voksne bier og larver. Den svækker biernes immunforsvar og kan samtidig overføre forskellige vira. Derfor regnes varroamiden som biavlerens største udfordring. Uden behandling kan miderne formere sig voldsomt og i sidste ende få hele bifamilien til at bryde sammen.
Jeg udfører derfor altid en målrettet behandling i forbindelse med indvintringen. Der findes flere metoder – bl.a. myresyre, oxalsyre eller thymol – og valget afhænger af erfaring, udstyr og biavlerens præferencer. Målet er det samme: at nedbringe antallet af mider til et niveau, som bifamilien kan overleve vinteren med.
Placering og isolering
Bistaderne skal stå beskyttet mod vind og vejr. Jeg sørger for, at de står stabilt og gerne lidt hævet fra jorden, så fugt ikke trænger ind. Det er vigtigt, at stadet samtidig er godt ventileret – bierne klarer selv at holde varmen, men fugt er deres største fjende i de kolde måneder.
Bierne i vinterklyngen
Når temperaturen falder, trækker bierne sig sammen i en klynge omkring dronningen. Her bruger de foderet til at producere varme, og hele vinteren arbejder de på at holde en stabil temperatur i klyngen. Det er en fascinerende proces, hvor tusindvis af bier samarbejder om at overleve som én organisme.
Forventningens glæde
Indvintringen markerer afslutningen på en sæson, men også begyndelsen på en ny. Når jeg står ved bistaderne en kølig efterårsdag og sikrer de sidste detaljer, glæder jeg mig allerede til foråret – til summen af bierne vender tilbage i haven og til de første dråber forårshonning.
Skriv et svar